Hjælp ham når den svigter

Hvad er det der sker, når manden oplever, at rejsningen falder? Hvorfor falder den? Og hvad kan I hver især gøre, for at hjælpe ham?


Mange kvinder tror, at det handler om, at manden ikke tænder på hende, hvis han oplever at have problemer med rejsningen. Men meget ofte er det faktisk nærmest det modsatte, at han har følelser i klemme, og oplever at ville give hende det bedste, hvorfor tvivlen dukker op, i forhold til, om han overhovedet er god nok. Manden oplever det ofte som yderst nedværdigende, ikke at kunne få rejsning, fordi der ligger så meget selvværd i mandens seksuelle præstation. Han tvivler simpelthen på, om han er en god nok elsker. Han er bange for, om kan præstere det han skal, om han kan dække kvindens seksuelle behov, om han kan leve op til hendes forventninger, om hans penis er pæn nok, stor nok, lige nok og meget mere.

Gennemsnitsstørrelsen på en penis er 12,7-15 centimeter i stiv tilstand, og de fleste mænd har på et tidspunkt i deres liv haft målebåndet fremme, for at finde ud af, om de lå under, indenfor eller over gennemsnittet.

Mediernes påvirkning har længe været med til at sætte standarden for, hvad mænd tror de skal leve op til, for at dække kvindens behov. Der er næsten bestemte procedurer der skal gennemgås, for overhovedet at kunne tænde kvinden, og under den seksuelle akt er der retningslinjer for, i hvilken rækkefælge han skal gøre forskellige ting, for at kunne give kvinden optimal nydelse.
I pornofilm oplever mænd, at skuespilleren er i stand til at holde rejsningen igennem lange scener, og han forstå derfor ikke, hvorfor han oplever, at hans egen rejsning falder, for eksempel når han giver kvinden oralsex. Ofte forsøger at han at stimulere sig selv imens, i stedet for bare at slappe af, og være til stede i det han er i gang med. Men frygten bunder i, at han tror kvinden forventer, at han lige efter, skal kunne trænge op i hende, uden at der behøver være fokus på ham.

Det er helt normalt, at rejsningen falder i løbet af sex-akten. Det handler ikke om, at han ikke har lyst til sin kæreste, men når han for eksempel giver oralsex, så fjerner han som regel fokus fra sig selv, hvorfor blodet langsomt forsvinder fra penis. I virkeligheden er det er kompliment, fordi han netop lever sig så meget ind i det han er i gang med, at han ikke fokuserer på sin egen liderlighed. Men kvinder har en tendens til, at vurdere hvor meget han tænder på hende, ved at se på hvor stiv hans pik er. ”Hvis den ikke er stiv, så tænder han ikke på mig”, ”hvis den er stiv, så tænder han på mig”.

Mange mænd har tidligt lært, at de skulle være den bedste til alting. Det skulle være ham der scorede flest mål, det var ham, der skulle løbe hurtigst og det var ham der skulle skyde bolden længst væk! Denne præstationsfaktor følger ofte mænd i deres seksualitet, på trods af, at mændene meget ofte har helt forvrængede forventninger til, hvad det er de skal leve op til. Problemet er blot, at mange kvinder har de samme forventninger, hvorfor parret ender med at dunke hinanden oveni hovedet, i stedet for at fokusere på, hvad der virker for dem. Men det er ikke spor usædvanligt, at penis bliver slap, hvis den ikke stimuleres! Men manden må gerne være i forskellige stadier af sin liderlighed, og penis er ikke et måleapparat for hans liderlighed!

Også mænd elsker berøring. Mænd synes det er ligeså dejligt at blive nusset om og kælet for. Men fokus ligger primært på mandens penis, hvorfor al hans energi går på, at holde den stiv. Det kan medføre, at han mister koncentrationen og at han oftere er nødt til at penetrere, for at være sikker på, at rejsningen ikke falder. Hvis manden skal lægge alt for mange kræfter i, at holde rejsningen for at styrke kvindens selvværd, så er det rigtig svært for ham at give sig hen. Det hele ender nemlig op i, at han skal præstere, hvorfor hans frygt vil blive forstærket! Det ofte ender med at blive et nederlag for begge parter.

Sådan hjælper du ham:

Læg ham blidt ned på sengen. Ignorer penis, for den skal ikke være centrum lige nu. Din partner skal nemlig give slip på tanken om, at den nødvendigvis behøver at være i fokus. Kys ham, hvisk ham i øret, nus om ham, giv ham en blid gang massage, kys hans øreflip, og fortæl ham, at du elsker hans varme krop, og at du føler dig tryg i hans arme. Kys hans bryst, hans hænder og hans skuldre. Kys hans mund og læg dig blidt ovenpå ham, uden at gnubbe dig på ham. Hvis han får følelsen af, at du arbejder på at den skal blive stiv, så vil han fortsætte med at fokusere på det, og det medfører blot, at det ikke lykkes. Fokus skal helt væk fra penis, for når han er i stand til at give slip på tanken om, hvad han skal leve op til, så kommer rejsningen meget ofte helt af sig selv.
Hvis du kæler for penis, så gør det på en måde, som du ville lege med hans fingre, hvis han holdt sin hånd i din. Lad være med at trække forhuden frem og tilbage, for det vil igen bekræfte ham i, at du arbejder på at få noget til at lykkes, som han måske er i stand til at leve op til. Du skal kæle for den, nusse den blidt, og fortælle ham, at du er vild med den. Fortæl ham, at han skal slappe af, og at du ikke har nogen som helst forventninger til ham. Sig til ham, at han blot skal lægge sig tilbage, slappe af og nyde dine kærtegn. At han skal slippe alle tankerne, og bare fokusere på dine kærtegn. Hjælp ham til at fjerne følelsen af nederlag, og styrk ham i, at han er ligeså dejlig og ligeså meget værd, selvom I stadig ikke har gennemført et samleje. Måske lykkes det ikke at gennemføre samlejet den første, anden eller tredje gang, men jo mere han lærer at tro på, at du elsker ham ubetinget, jo mere vil han lære at slappe af og dermed opleve, at problemet ikke var større, end han selv gjorde det til.
Hvis han i stedet oplever, at du bebrejder ham, stiller spørgsmålstegn ved situationen, udspørger ham eller lægger dig til at sove med ryggen til, så vil problemet fylde endnu mere, fordi han bliver bekræftet i, at han ikke er god nok, og at han ikke er stand til at være den elsker, som du forventer han skal være!

Mange kvinder opfatter de psykiske rejsningsproblemer som mandens problem. Men ofte handler det netop om, at han har brug for at blive bekræftet, for at fjerne den usikkerhed, der er skyld i, at rejsningsproblemerne opstår. Anerkend ham, ros ham, vis ham din ubetingede kærlighed, løft ham når han er nede og hjælp ham til at fjerne fokus, når underlivet svigter. – Med kvindens hjælp kan I slippe for mange nederlag, der på sigt kan ødelægge jeres sexliv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.