Baggrund og metode

Tanja Rahm blev certificeret sexolog i 2006 og certificeret hypnoterapeut i 2009. Tanja arbejder med principperne fra Imago terapi, kognitiv terapi og coaching.

Tanja er desuden uddannelsesleder på Center For Sexologisk Rådgivning www.cfsr.dk, og underviser kommende sexologiske rådgivere.

Hun er forfatter til bogen "A-Z Kærlighed og Seksualitet", som er en guide, der påtager sig at forklare svære situationer, forskelligheder og aspekter af individets udvikling på en naturlig og enkel måde.

Det har været vigtigt for Tanja, at arbejdet som terapeut, udover terapi og kurser, også var at oplyse og informere. Tanja har derfor skrevet mange artikler, som du blandt andet kan finde HER. I artiklerne findes både værktøjer og forslag, som parret eller den enkelte kan bruge, inden de tager den endelige beslutning om at gå i terapi.

Tanja har også skrevet artikler til flere forskellige magasiner, for eksempel Tidens Kvinder, Magasinet Mand, Q, Alt For Damerne, Psykologi, Femina, og mange flere, for at gøre danskerne klogere på følelser, sex og mænd og kvinders forskelligheder. Hun har desuden deltaget i programmer som Go' aften Danmark, Go' morgen Danmark, Q-tv, Hvad kvinder vil ha' og har også været fast del af ekspertpanelet på både Radio Køge og Radio Nova.

Essensen i Tanjas arbejde er, at støtte mennesker og hjælpe dem bedst muligt, i den retning de ønsker at gå. Vigtige elementer som rummelighed, accept, anerkendelse, forståelse og imødekommenhed, er en selvfølge i Tanjas arbejde.

I terapien tager Tanja udgangspunkt i situationer, følelser, tanker og adfærd og sammen med dig finder hun redskaber til at ændre fremtiden. Ændringerne sker ikke i terapien, men gennem terapien. Selve ændringen og brugen af redskaberne, er op til det enkelte individ. Du vil derfor blive stillet overfor udfordringer og øvelser, som kan hjælpe dig godt på vej.
Tanja arbejder udover samtaleterapien, også med samtalegrupper for mænd og kvinder. Hun holder workshops for par og holder derudover foredrag om mænd, kvinder og seksualitet.
Hvis du er i tvivl om, hvor vidt Tanja kan hjælpe, er du velkommen til at sende en mail med en beskrivelse af problemet. – Hvis Tanja ikke føler sig rustet, kan hun anbefale andre terapeuter, klinikker, litteratur eller kurser, som måske kan være behjælpelige i din situation.

Uddannelser og kurser:

2006 - Certificeret sexolog ved Joan Ørting

2007 - Kursus i Imagoterapi ved Imagoterapeuterne Maj og Søren Kyndborg

2007 - Coachingværktøjer ved Coach Academy

2008 - Seminar om medafhængighed ved NLP-coach Lotte Christiansen

2009 - Workshop om dramatrekanten ved NLP-coach Lotte Christiansen

2009 - Workshop i "The work by Byron Katie" ved Nayano Skaaning

2009 - Uddannet hypnotisør og hypnoterapeut ved Jacob Strachotta

2009 - Kursus i selvværdsredskaber ved psykolog Rikke Mørup

2010 - Kursus i Enneagrammet ved konsulent Claus Roager

Tanja er tidligere bestyrelsesmedlem i Dansk sexolog forening og nuværende medlem af Dansk seksualvejlederforening